Til startsiden Udskriv side Sitemap



4180s(Sorø Antenneforenings) historie

Sorø Antenneforening er en brugerforening for ca. 4800 tilsluttede brugere til Sorø Fællesantenne i Pedersborg, Sorø og Frederiksberg samt Lynge.

Foreningen er stiftet 23. januar 1992, hvor Sorø Kommune lagde ansvaret for brugerindflydelsen over til en selvstændig forening, altså Sorø Antenneforening. Enhver, der er tilsluttet fællesantenneanlægget, enten som almindelig bruger eller i form af kollektiv tilslutning, er forpligtet til at være medlem af foreningen, jfr. Sorø byråds beslutning af 20. november 1991 (foreningens vedtægter §4).

Sorø Kommune var ejer af fællesantennen indtil 1. januar 1999, hvor Telia Stofa overtog ejerskabet.

1 1998 ønskede Sorø Kommune at afgive ejerskabet af fællesantennen, og det endte i, at Telia Stofa overtog anlægget. Sorø Fællesantenne drives derfor nu af Telia Stofa i henhold til aftale fra 1998 mellem Sorø Kommune og Telia Stofa.

Den seneste opgradering af Sorø Byfællesantenne er godkendt af Byrådet i Sorø den 23. februar 2005, efter at Sorø Antenneforening har haft lejlighed til at udtale sig.

Sorø Antenneforening har afholdt brugerafstemninger i 1993, 1995, 1997, 1999, 2001, 2003 og 2005.

Sorø Antenneforening har haft hjemmeside på adressen www.4180.dk siden 26. marts 1999, efter at have haft en kort prøveperiode hos Geocities. Hjemmesiden har fået nyt design flere gange, sidst i maj 2006.

 


 


Sorø Antenneforening | 4180 Sorø | E-mail: